Nationalregnskab 2014-2023

I 2023 voksede Grønlands økonomi med 0,9 pct., målt i BNP. Fremgangen var drevet af udviklingen i flere erhverv, hovedsageligt Bygge og anlæg, Transport samt Finansiering og forretningsservice.

 

Vækst under global usikkerhed

COVID-19 pandemien i 2020 medførte en global nedgang i økonomisk aktivitet, hvilket afspejles i nedgang i BNP, eksport og privatforbrug. I 2021 blev genopretningen drevet af vaccineudrulning, økonomiske hjælpepakker og genåbning af økonomier, hvilket resulterede i en stigning i forbrug, import og investeringer. I 2022 oplevede økonomien en markant vækst, primært drevet af prisstigninger på eksport af grønlandske fiskeprodukter samt en høj bygge- og anlægsaktivitet. I 2023 har væksten været langsommere, hvilket kan tilskrives vedvarende globale konflikter, især krigen i Ukraine, samt generelle økonomiske usikkerheder, som har påvirket både forbrug og investeringer.

 

Endelige tal for 2020

Nationalregnskabstallene for 2020 er nu blevet afstemt og kan derfor betragtes som endelige. De reviderede beregninger har resulteret i en justering af BNP. Se evt. kapitel 3 for nærmere gennemgang af revision af tidligere offentliggjorte tal. Bearbejdningen af de endelige tal for 2020 danner grundlaget for de nye fremskrivninger af de foreløbige BNP-opgørelser for årene 2021-2023. Det skal dog bemærkes, at de foreløbige tal bør fortolkes med forsigtighed, da de vil blive genberegnet, efterhånden som yderligere data indsamles af Grønlands Statistik. Desuden er de foreløbige tal særligt usikre, da Grønlands Statistik for første gang fremskriver data for tre år ad gangen, hvor det tidligere kun er blevet gjort for to år. Dette sker samtidig med, at 2020 er blevet anvendt som fremskrivningsgrundlag, et år som i høj grad blev præget af COVID-19 pandemien.

 

Figur 1.Bruttonationalprodukt, årlig realvækst

 

I oversigt 1 ses udviklingen af BNP i løbende priser samt kædede værdier, som er målet for realvæksten. I kædede værdier steg BNP pr. indbygger til 287,5 t.kr. i 2023 fra 285,3 t.kr. Dette er en stigning på 0,8 pct.

 

Over en 10-årig periode, fra 2014 til 2023, er BNP pr. indbygger steget med over 26.000 kr. pr. indbygger, svarende til 9,9 pct. Til sammenligning steg Danmarks BNP pr. indbygger med 17,0 pct i samme periode.

 

Oversigt 1. Udvikling af BNP og BNP pr. indbygger

	2014	2015	2016	2017	2018	2019	2020	2021*	2022*	2023*
	Løbende priser
BNP, mio. .................	15.951	16.814	18.224	18.829	19.296	19.990	20.213	20.707	22.306	22.919
Pr. indbygger, i 1.000 kr. .......	284,1	301,0	326,9	337,6	345,9	357,5	360,8	367,4	394,7	405,2
Indeks, 2010=100 ...........	113,3	119,4	129,4	133,7	137,1	142,0	143,6	147,1	158,4	162,8
Årlig vækst i BNP ............	5,8	5,4	8,4	3,3	2,5	3,6	1,1	2,4	7,7	2,7
	2010-priser, kædede værdier
BNP, mio. kr. ...............	14.684	14.312	14.983	14.990	15.084	15.511	15.550	15.804	16.121	16.260
Pr. indbygger, i 1.000 kr. .......	261,5	256,2	268,8	268,8	270,4	277,4	277,6	280,4	285,3	287,5
Indeks, 2010=100 ...........	104,3	101,7	106,4	106,5	107,1	110,2	110,5	112,3	114,5	115,5
Årlig vækst i BNP ............	4,7	-2,5	4,7	0,1	0,6	2,8	0,3	1,6	2,0	0,9

Anm.: Tallene for 2014-2020 er endelige tal, mens tallene for 2021 og 2023 er foreløbige tal.

 

Nationalregnskabet er opgjort efter FN’s internationale retningslinjer, hvilket gør det muligt, at sammenligne den grønlandske økonomi med andre lande, der følger samme retningslinjer. I figur 2 sammenlignes den økonomiske vækst i Grønland med væksten i Danmark, Færøerne og Island.

 

Af figuren fremgår det, at Grønland har klaret sig bedre, målt i BNP, end de øvrige lande i forhold til de økonomiske konsekvenser af COVID-19 pandemien. Den reale vækst i BNP for 2020 har været positiv i forhold til de lande der fremgår af figuren. Denne udvikling kan primært tilskrives en høj aktivitet i bygge- og anlægssektoren, mens turisme-relaterede erhverv, herunder transport samt hoteller og restauranter, oplevede et fald i aktivitetsniveauet.

 

Figur 2. Real vækst i BNP i Grønland og udvalgte lande 2019-2023

Kilde: www.dst.dk, www.hagstova.fo, www.statice.is

 

COVID-19 hjælpepakker

I forbindelse med COVID-19 pandemien er der blevet stillet en række hjælpepakker til rådighed for erhvervslivet. Hjælpepakkerne indeholder lønkompensation, dækning ved tab af omsætning, rabatordninger målrettet erhverv inden for turisme, rabat på rutetrafik samt kompensation for prisfald inden for fiskeriet.

 

Hjælpepakkerne er i nationalregnskabet klassificeret som andre produktionssubsidier i overensstemmelse med anbefalingerne fra Eurostat. Dette betyder at hjælpepakkerne udbetalt til erhvervslivet ikke direkte har nogen effekt på BNP, men alene på bruttofaktorindkomsten og bruttooverskuddet.

 

Kort om nationalregnskabet

Det produktionsbaserede nationalregnskab giver et samlet overblik over samfundsøkonomien og illustrerer samspillet mellem erhvervslivet, husholdningerne og udenrigsøkonomien. Statistikken registrerer således både tilgangen af varer og tjenester samt deres anvendelse i økonomien. Dette er Grønlands Statistiks 13. udgivelse af nationalregnskabet med tidsserier.